En ny CD med musik af H.C. Lumbye er gaven til H.M. Dronningen i anledning af hendes 75 års fødselsdag. Børge Wagner dirigerer musik fra Christian 9.s tid.

Livgardens Musikkorps har netop indspillet et helt særligt udvalg af H.C. Lumbyes musik med Børge Wagner som dirigent. CD’en hedder FREDENSBORGDAGE og tager udgangspunkt i det store familiebillede af Lauritz Tuxen fra 1886 med Christian 9. som “Europas svigerfar”, omgivet af hele sin familie, der samledes på Fredensborg om sommeren. De kongelige personer på maleriet fik tilegnet musik af H.C. Lumbye, og CD’en tegner således et musikalsk portræt af H. M. Dronning Margrethe 2.s slægt.

Hendes Majestæt Dfredensborgdage-cd-2015ronningen har givet Musikkorpset lov til at benytte et af sine malerier som coverbillede, et maleri fra 1986, “Marmorhaven”, med motiv fra Fredensborg Slotspark. Der er netop 100 år mellem de to malerier.

Livgardens Musikkorps fungerede allerede på Lumbyes tid som husorkester for kongefamilien, og mange af Lumbyes værker, som Musikkorpset spiller, er sandsynligvis også oprindeligt skrevet til Musikkorpset. Musikkorpset spiller efter de oprindelige noder fra Lumbyes tid med en orkestrering, som har bevaret en sjælden friskhed gennem en let og lys orkesterklang. Der er i Musikkorpset en ubrudt tradition i opførelsen af Lumbyes værker op til i dag, hvor Lumbye stadig er en fast del af repertoiret ved kongelige tafler og koncerter.

Lumbyeforsker Knud Arne Jürgensen har været konsulent på udgivelsen for at tilstræbe historisk korrekthed i valg af værker og i programnoter.

CD’en blev overrakt H.M. Dronningen ved en privat koncert på Rosenborg den 27. maj. 2015. CD’en kan nu købes af alle. Køb den i SHOP.

FREDENSBORGDAGE

CD TIL H.M. DRONNINGEN

MUSIK AF H.C. LUMBYE

DEN KONGELIGE LIVGARDES MUSIKKORPS
DIRIGENT: BØRGE WAGNER

INDSPILLET I STÆREKASSEN 2015

 

tuxen

Billeder på denne side:

H.C. Lumbye med sølvkorset af Dannebrogsordenen og Ridderkorset af Vasaordenen.
CD-Cover med H.M. Dronningens maleri.

Maleri af Lauritz Tuxen, Fredensborg 1886, den kongelige familie.

KKB, 01.04.15/17.09.16