Kommende koncerter

Julelysene tændes på Hotel d’Angleterre

Fredag den 24. november 2017 kl. 16.45    OBS ny dato
Foran Hotel d’Angleterre på Kgs.Nytorv

Dirigent: David M.A.P. Palmquist.

Traditionen tro spiller Den Kongelige Livgardes Musikkorps julemelodier, når lysene på den store juledekoration på facaden skal tændes. Ejeren af d’Angleterre, Fru Remmen, lægger allerede hovedet i blød straks efter nytår –  hvordan skal næste års juledekoration se ud? Der researches både i New York, London og andre steder, der har tradition for overdådige juledekorationer. Der er lagt så meget arbejde i udfærdigelsen, at hotellet ser det som en festdag. Fru Remmen vil gerne give dette til københavnerne, ligesom hun ofte har givet både Livgarden og Musikkorpset gavmild hjælp til specielle projekter. Musikkorpset spiller derfor gladelig til lystændingen på Kongens Nytorv.

Julekoncert

Onsdag den 29. november 2017 kl. 19.30 
Stærekassen, Kgs. Nytorv

Dirigent: Martin Nagashima Toft
Solist: Cæcilie Norby

Kom til Musikkorpsets egen julekoncert. Vi har helt efter eget valg entreret med Cæcilie Norby, den skønne sangerinde med den store udstråling. Vi glæder os til at sammensætte et dejligt og julet program, centreret om Cæcilies udtryksfulde vokal. Oplysning om program kommer senere.
Billetterne købes ved at klikke her      Koncerten er udsolgt

Julekoncert

Torsdag den 30. november 2017 kl. 19.30
Egedal Rådhus

Dirigent: Martin Nagashima Toft
Solist: Cæcilie Norby

Køb billetter, klik her!

Julen er lige om hjørnet, Kom til en festlig julekoncert med både flotte numre og stille, eftertænksomme julesange. Det er efterhånden en tradition ved vintertid, at Livgardens Musikkorps gæster den smukke hal i Egedal Rådhus med den bemærkelsesværdigt gode akustik. Egedal kommune er værter ved arrangementet, og billetter fås via rådhuset.
Dørene åbnes kl. 18.40. Koncerten forventes at slutte kl. 21.15.

Julekoncert

Fredag den 1. december 2017 kl. 19.30
Lillerødhallerne, Allerød

Dirigent: Martin Nagashima Toft
Solist: Cæcilie Norby

Også i Allerød er Livgardens Musikkorps velkendte gæster, men det er første gang, vi spiller julen ind for Livgardens naboer. Programmet vil være en gentagelse af gårsdagens program – og vi garanterer både julestemning, musikglæde og vellyd.
Vi glæder os til gensynet og håber, alle Tordenskjolds soldater kommer og lytter.

Gratis adgang
Adresse: Banevang 7, 3450 Lillerød.

På gensyn i Stærekassen i foråret 2018

Livgardens Musikkorps går vagtparade med fuld musik, når H.M. Dronningen bor på Amalienborg. Det gør hun som regel i vintermånederne. Musikkorpset kan opleves på Amalienborg og i Københavns gader ved middagstid alle ugens dage undtagen fredage og ferier. Følg med i vores paradekalender.