Beskrivelse
Livgardens Musikkorps har sammen med den folkekære trubadur Poul Dissing og dirigenten Martin Nagashima Toft netop indspillet en CD med dansk sommermusik af Benny Andersen, H.C. Lumbye og Jakob Gade.
75-års fødselaren Povl Dissing og Livgardens Musikkorps har i de seneste år haft et samarbejde, hvor Povl ved adskillige lejligheder har været solist med musikkorpset, og dermed har de sammen opbygget et repertoire, der dels består af de sange, vi alle sammen kender Povl Dissing for, men også af nogle sange, som Povl aldrig har sunget før. Dette samarbejde har endelig ledt frem til den cd, der kom på gaden i forsommeren 2013.
Cd’en med titlen ”Den Danske Sommer” emmer af dansk sommer, ikke mindst med Povl Dissings stemningsmættede fortolkning af ”Midsommervisen”, der må blive et hit ved ethvert Sankt Hansbål.
Helt naturligt er cd’en kommet til at indeholde nogle af Benny Andersens sange, men i helt nye versioner. Det store, velklingende blæseorkester bringer blandt andet nyt svingende liv til ”Sangen om Rosalina”, og varme og gnistrende temperament til ”Den Spanske Sol”. Selvfølgelig er der også blevet plads til en ny fortolkning af sangen om ”Svantes Lykkelige Dag”.
En anden komponist, der præger udgivelsen, er H.C. Lumbye, som musikkorpset har en gammel og stærk tradition for at spille. Povl Dissing synger her Benny Andersens tekst til Lumbyes ”Drømmebilleder”, der er kommet til at hedde ”Tivoliminder”, og som noget nyt synger han også ”Columbine Polka Mazurka”. For dem, der bare elsker Livgardens Musikkorps, når de spiller marchmusik, er der også et par af Lumbyes bedste marcher: Huldigungsmarch og Kong Georg d. 1’s Honnørmarch.
Musikkorpset byder også ind med en nyindspilning af Jacob Gades charmerende suite, ”Bryllup på Himmelpind”, og Povl Dissing svarer igen med at lægge ord og stemme til Gades ”Tango Jalousie”, der her kommer til at hedde ”Sorte Sol”.
Alt dette og mere til er, hvad man kan se frem til at høre på denne nye cd med Povl Dissing og Livgardens Musikkorps.
Indhold:
1.GODMORGEN LILLE LAND
Med Povl Dissing
Carsten Mørch/Niels Brunse/Arr.: Stig Sønderriis
2.KONG GEORG D.1’s HONNØRMARCH
H.C. Lumbye
3.MIDSOMMERVISEN
Med Povl Dissing
P.E. LangeMüller/ Holger Drachmann
4.SORTE SOL
Med Povl Dissing
Jacob Gade / Pia Jakobæus/ Arr.: Poul Ivan Møller
BRYLLUP PÅ HIMMELPIND
Jacob Gade/ Arr.: Stig Sønderriis
5.Gæsterne ankommer
6.Bryllupsmarch til kirken
7.Festen
8.Finale
9.SVANTES LYKKELIGE DAG
Med Povl Dissing
Benny Andersen/ Arr.: Mike Cholewa
10.DEN SPANSKE SOL
Med Povl Dissing
Benny Andersen/Arr.: Wolfgang Käfer/Stig Sønderriis
11.ROSALINA
Med Povl Dissing
Benny Andersen /Arr.: Runar Tafjord
12.HULDIGUNGSMARCH
H.C. Lumbye
13.COLUMBINE POLKA MAZURKA
Med Povl Dissing
H.C. Lumbye/ Alfred Kjærulf
14.TIVOLIMINDER
Med Povl Dissing
H.C. Lumbye/ Benny Andersen/ Arr.: Stig Sønderriis
15.EDLE POLKA
H.C. Lumbye
16.I DANMARK ER JEG FØDT
Med Povl Dissing
Sebastian/ H.C. Andersen/ Arr.: Stig Sønderriis
Seneste kommentarer