
Residensforlæggelse
Hans Majestæt Kongen har 5. maj forlagt residens til Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvorfor musikkorpsets vagtparadesæson er afsluttet. Musikkorpset deltager som udgangspunkt i vagtparaden til Fredensborg Slot hver anden fredag.
Forårets koncerter
Vores Koncertsæson starter med en række koncerter i maj og juni
Klik på nedenstående link for nærmere oplysninger
Kong Frederik X’s Honnørmarch
I anledning af Hans Majestæt Kong Frederik X’s fødselsdag 26. Maj uropførte Livgardens Musikkorps den nye “Kong Frederik X’s Honnørmarch” komponeret af David M.A.P Palmquist
Læs nærmere om marchen på kongehusets hjemmeside og se video fra uropførelsen


Bliv ven med musikkorpset
Livgardens Musikkorps har en støtteforening: Livgardens Musikkorps’ Venner. Medlemmerne har vi stor glæde af, bl.a. som frivilligt hjælpekorps ved vores koncerter. Derudover kan vennerne møde musikerne og deltage i særarrangementer.
Ny hornist
Stort tillykke til Thorbjørn B Gram, der 27/4 vandt konkurrencen om en stilling som hornist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Vi glæder os meget til den videre proces.
Kongemarcher på nettet
En nationalskat, de kongelige marcher, er kommet på nettet. Læs om marcherne, download noderne gratis og se videoerne.
The royal marches: watch the videos, download the sheet music.
Se vores galleri
Livgardens musikkorps er en stor visuel oplevelse.

VERDENS ÆLDSTE HARMONIORKESTER
Vi er 366 år gamle
Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev oprettet samtidigt med Livgarden den 30. juni 1658 af Frederik III i de urolige tider under svenskekrigene.
Fløjter og trommer var med fra starten og var med på slagmarken, hvor de blev brugt til at give signaler til soldaterne. Musikerne blev snart efter flere og flere og spillede også til hoffets fester.
MUSIKKORPSETS ARBEJDSOPGAVER
Kongehusets husorkester
Livgardens Musikkorps kaldes populært for “Kongehusets Husorkester”. Det er vi stolte af. Vi leverer musik af enhver slags ved Kongehusets store fester, ved statsbesøg og tafler.
En mindst lige så betydningsfuld opgave er de berømte vagtparader gennem København, når regenten opholder sig på Amalienborg – eller lejlighedsvis ved slottene i Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg. Vi sætter en ære i at gøre det så flot som muligt.
Derudover bygger vi bro mellem folk med vores musik landet over. Det passer med Livgardens motto, “Pro rege et grege” – “For konge og folk”.
