Historie
Den Kongelige Livgardes Musikkorps er verdens ældste orkester af sin art og kan føre sin historie langt tilbage i tiden.
Her følger en oversigt med de vigtigste årstal i korpsets historie
- 1658 Den Kongelige Livgarde oprettes af Frederik III. På den tid bestod militærmusikken af fløjter og trommer.
- 1670-1699 Under Christian V ansættes 6 skalmejeblæsere ved Livgarden, og det første melodiførende instrument holdt sit indtog i den danske militærmusik.
- 1700tallet Et antal kongelige “hoboister” blev ansat, og deres instrumenter omfattede obo, trompet, fagot og valdhorn. I slutningen af århundredet indførtes janitsharmusikken – “den tyrkiske musik” med slagtøj af forskellig art.
- 1800tallet Fra begyndelsen af århundredet er der tale om et egentligt harmoniorkester. I 1816 var Livgarden til Fods normeret med 1 regimentstambour, 10 hoboister og 12 janitsharer.
- 1867 Musikkorpset består af 1 stabshornblæser og 28 musikere.
- 1922 Musikkorpset bliver udvidet til 36 musikere, den nutidige størrelse.
- 1974 Musikkorpset udvider sine aktiviteter med store indendørs koncerter, og en ny æra med offentlige koncerter begynder. Læs om Musikkorpsets arbejdsopgaver her.
Musikdirigenter i Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Den musikalske leder af Den Kongelige Livgardes Musikkorps betegnes musikdirigent. Tidligere har funktionen været betegnet som forblæser, musikdirektør eller stabshornist. I nyere tid er periodevist knyttet en kunstnerisk leder til Musikkorpset, ligesom man også har nydt godt af gæstedirigenters direktion under koncerter og tafler.
Rækkefølgen af kendte musikdirigenter er følgende:
- Heinrich C. Gerlach ca. 1808 -1838
- Ludwig Frederik Stockmarr 1822 -1862
- August Otto Dehn 1862 -1875 (billede)
- Vilhelm A.F. Svendsen 1875 -1883
- Jens Ferdinand Vater 1883 -1898
- Carl Andersen 1898-1905
- Valdemar Nielsen 1905 -1922
- Theodor Chr. Marius Lund Dyring 1922 -1941
- Georg August Madsen 1941 -1946
- Kai Verner Nielsen 1946 -1961 (billede)
- Robert E. Svanesøe Olsen 1961 -1973
- John Hindsberg (fg.) 1973 -1975
- Uffe Thormod Agerschou 1975 -1980
- John Hindsberg (fg.) 1980 -1982
- Arne Ole Stein (fg.) 1982 -1983
- Ib Jespersen (fg.) 1983 -1993
- Ib Jespersen 1993 -1995
- Arne Svendsen (fg.) 1996
- Peter Harbeck 1996 – 2009 (billede)
- Martin Åkerwall 2010 – 2011
- Stig Jørgensen (fg.) 2011 – 2016
- David M..P. Palmquist 2016 – 2022
- Michael Aaberg Thomsen 2022 –
Stabstambourer
Stabstambouren har altid gået i spidsen for vagtparaden og har ansvar for paradernes korrekte gennemførelse. Stabstambouren er et Livgardens vigtigste ansigter udadtil.
En af de berømteste stabstambourer var Johs. Martin Antonius Abel (1891-98) med det flotte tveskæg. Han lagde navn til børneremsen “Abel Spendabel, hvad koster din sabel”. Det kunne hænde, at Stabstambouren blev syg, og hvis stedfortræderen intet skæg havde, måtte han stille på kontoret og låne et kunstigt skæg for at kunne give indtryk af en passende værdighed. Stabstambour Løvgreen havde også et flot skæg, men den efterfølgende Leo Sevel så stort på skægkravet.
Stabstambourer siden 1762:
- Knæverly, ca. 1762 – 63
- Johan Pitzner, 1765 – 1768
- Mathias Diederich, 1768 – 1789
- Knud Larsen Klefsaas, 1790 – 1794
- Johan Jacob Heinemann, 1794
- Christian Olsen, 1794 – 1808
- Peter Fass, 1808 – 1819
- Jørgen Henrik Hempel, 1819 – 1825
- Philip Gerhard Stein, 1825 – 1835
- Jacob Christensen, 1835 – 1840
- Fr. Laurits Theodor Hilmer, 1840 – 1871
- Johan Vilh. Fr. Schrøder, 1871-91
- Johs. Martin A. Abel, 1891-98
- Sophus Schenstrøm, 1898-1907
- Lauritz Peter L. Løvgreen, 1907-1929
- Leo Sevel, 1929 – 1961
- Carlo Petersen, 1961 – 1969
- Jan Jerichau, 1968-2004
- Søren Rønløv Nielsen, 2004-
