Tiden indhenter os alle, og pludselig ser man sprællevende mennesker gå på pension. ”Da ikke allerede?”, siger man forundret, men faktisk er det 37 år siden, Stig Jørgensen, fungerende musikdirigent for Musikkorpset, gik ind ad gitterporten første gang. Stig blev formelt ansat som klarinettist i 1989, men har i de seneste 3½ år været musikdirigent.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sig Jørgensen, nytåret 2016.

Som så mange musikere har Stig Jørgensen været i musikkens verden fra barnsben. N. Zahles Skole på Nørrevold i København havde et frodigt musikmiljø med den inspirerende Minna Hess Thaysen i spidsen. Der blev sunget og spillet både klassisk og jazz. Som glad, ung klarinetspiller kastede Stig sig over et stort, klassisk koncertstykke sammen med en kammerat. Kammeraten boede tilfældigvis ved siden af musikanmelderen Robert Naur, der udtrykte sin uforbeholdne mening om lydene –  for derefter at formidle kontakten til en god lærer, Franz Kallenbach fra Tivolis Symfoniorkester. Derfra førte musikvejen til konservatoriet hos prof. Tage Scharff. Det første år hed klarinetlæreren Lars Jensen, som senere underviste Stig i direktion for hans blå øjnes skyld. Under studiet rejste Stig til Mainz og fulgte den verdensberømte maestro, Sergiu Celibidaches, forelæsninger om musikfænomenologi, der gjorde stort indtryk. Hjemme i Danmark afsluttede Stig klarinetuddannelsen i 1979 og tog musikpædagogisk eksamen i ’81.

stig-brasilien-1985

Stig Jørgensen, Brasilien 1985

I 1979 ringede Livgardens Musikkorps første gang – Stigs første møde med et harmoniorkester. I øvrigt brugtes tiden på konkurrencer og kammermusik sammen med den nyligt afdøde pianist, Valeria Zanini. I 1981 overtog Stig koncertmesterpladsen i Tivolis Harmoniorkester, hvorfra han stadig har mange venner. Et vendepunkt blev mødet med en brasiliansk pige. Det unge par skulle være forældre og giftede sig. Imidlertid trivedes hun ikke her, og efter Tivolisæsonen ’86 rejste den lille familie til Brasilien, hvor Stig fik ansættelse i Campinas’ Symfoniorkester. Der var ingen stilling ledig, men de oprettede en, fordi de gerne ville have Stig i orkestret. Her mødte han en gammel, tysk musiker, der var strandet i Brasilien under 2. verdenskrig. Han ledede en fremragende strygekvartet, som Stig kom til at spille sammen med. At fremtiden for Stig ikke lå i Brasilien, stod dog klart, og han rejste alene hjem til København. Afskedskoncerten i Campinas var – som en cadeau til Stig – Carl Nielsens 5. symfoni. Noderne havde orkestret afskrevet i hånden.

Tilbage i Tivoli sæson 88-89 var alt mere genkendeligt, og DR Underholdningsorkester fik også Stig på besøg. Det samarbejde med James Price, der nu har varet i årtier, førte til Det Danske Teater og Cirkusrevyen. Skal vi lige tilføje, at Stig også spiller saxofon… Flere gange har Stig haft rollen som dirigenten, der springer ind, både på Gladsaxe Teater, i Tivolis Harmoniorkester og på Nørrebro Teater. Stig mødte sin Lene, og de er nu forældre til en musikbegavet søn.

I Livgardens Musikkorps fra 1989 gik der kun tre måneder, før Stig var sekretær i Koncertfondens bestyrelse. Siden var han både fondsformand og formand for orkestret. Til hans bedrifter hører etableringen af Rosenborg Recording, vores egen CDlabel, ligesom han ansøgte om brugen af Livgardens navn til ensemblespil og fik sat skub i hoffets brug af mindre ensembler til særlige lejligheder.

stig-joergensen-koncert-graasten-2-8-13-1

Stig Jørgensen, Gråsten 2013

Stig er klarinettisten, der i filmen ”Dronningens Musikanter” fra 2002 udtaler, at ”en velafrettet musiker spiller, til han bliver slået ned”! Med sine humoristiske ord får han alligevel tydeliggjort både sin pligtfølelse og sin positive indgang til arbejdets mangfoldigheder. På et tidspunkt blev Stig stillet over for valget mellem en måske mere spændende freelance-tilværelse eller det faste job, og hans morale i livet er, at man må vælge. Vi i Musikkorpset er glade for, at Stig valgte os. Tak for al musikken! Vi ønsker dig og din familie mange glade år fremover.

Stig Jørgensen har sidste arbejdsdag ved chefskifteparaden fredag, den 29. april 2016.

 

Tekst og foto: Katrine Kielland-Brandt, fløjtenist. April 2016.