Vagtparadesæson
Torsdag d. 26. september forlagde Hans Majestæt Kongen residens til Amalienborg.
Musikkorpsets vagtparadesæson startede denne dag med kongevagt, og vi deltager i vagtskiftet alle ugens dage bortset fra fredag og lørdag. Ændringer kan dog forekomme.
Konkurrence om udvælgelse af komponist
til Kong Frederik X’s Honnørmarch
Så kom den længe ventede konkurrence om udvælgelse af komponist til H.M. Kong Frederik X’s Honnørmarch. Læs nærmere om vilkårene for deltagelse ved klik nedenunder. Vi glæder os til at fremføre de udvalgte marcher for juryen.
Bliv ven med musikkorpset
Livgardens Musikkorps har en støtteforening: Livgardens Musikkorps’ Venner. Medlemmerne har vi stor glæde af, bl.a. som frivilligt hjælpekorps ved vores koncerter. Derudover kan vennerne møde musikerne og deltage i særarrangementer.
Den Kongelige Livgardes Fond
Der er blevet uddelt 2 legatportioner fra Den Kongelige Livgardes Fond:
Musiker Carsten Smith-Nielsen har modtaget Frederik den IX’s Mindelegat og regissør Anni Larsen har modtaget Katrine Kielland-Brandts Legat. Musikkorpset ønsker tillykke
Kongemarcher på nettet
En nationalskat, de kongelige marcher, er kommet på nettet. Læs om marcherne, download noderne gratis og se videoerne.
The royal marches: watch the videos, download the sheet music.
Se vores galleri
Livgardens musikkorps er en stor visuel oplevelse.
VERDENS ÆLDSTE HARMONIORKESTER
Vi er 366 år gamle
Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev oprettet samtidigt med Livgarden den 30. juni 1658 af Frederik III i de urolige tider under svenskekrigene.
Fløjter og trommer var med fra starten og var med på slagmarken, hvor de blev brugt til at give signaler til soldaterne. Musikerne blev snart efter flere og flere og spillede også til hoffets fester.
MUSIKKORPSETS ARBEJDSOPGAVER
Kongehusets husorkester
Livgardens Musikkorps kaldes populært for “Kongehusets Husorkester”. Det er vi stolte af. Vi leverer musik af enhver slags ved Kongehusets store fester, ved statsbesøg og tafler.
En mindst lige så betydningsfuld opgave er de berømte vagtparader gennem København, når regenten opholder sig på Amalienborg – eller lejlighedsvis ved slottene i Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg. Vi sætter en ære i at gøre det så flot som muligt.
Derudover bygger vi bro mellem folk med vores musik landet over. Det passer med Livgardens motto, “Pro rege et grege” – “For konge og folk”.