MINDELUNDEN: Et nyt monument for de danske krigssejlere 1939-45, skabt af kunstneren Per Arnoldi, blev indviet af H.M. Dronningen i Mindelunden den 29. august. Den 29. august er en markant dato, idet 106 faldne og henrettede frihedskæmpere blev gravlagt i Mindelunden 29. august 1945. Dagen blev nu anvendt til at mindes krigssejlerne, som mistede livet på havet i kampen for Danmarks og verdens frihed.
Der er mange hidtil ukendte historier at fortælle om krigssejlernes indsats, bl.a. at de udførte en meget farlig opgave, nemlig at sejle brændstof til de allieredes skibe til brug ved D-dag. Monumentet, der kaldes ”sortladne Hav” i et citat fra Ewalds: ”Kong Christian”, er blevet til på initiativ af Frihedskampens Mindefond. Det var naturligt, at Livgardens Musikkorps spillede musikken til højtideligheden. Som en kollega fortalte: ”Det var en stærk oplevelse at overvære, det var bevægende, og jeg blev rørt over at høre talerne og over at se de barske, gamle fyre – er de i 90’erne? – der var mødt op, krigssejlerne fra dengang.” Det var også en meget lang parade, og Musikkorpset stod opmarcheret på samme sted i 2 timer og 10 minutter, hvilket kræver sit af bentøjet.
Tekst: KKB sep.17
Mindelunden 29.08.17 Foto fra Facebook
Mindelunden 29.08.17, MUK fra FB
Mindelunden 29.08.45 Foto fra Geocatching