
Efterårets Koncerter
Musikkorpset vender tilbage efter sommerferien med en perlerække af spændende koncerter. Vi stoler på vejrguderne til vores Slotsturne og Sensommerkoncerter, og vi spiller desuden koncerter med Tivoligarden og Nikolaj Bentson.
Kong Frederik X’s Honnørmarch
I anledning af Hans Majestæt Kong Frederik X’s fødselsdag 26. Maj uropførte Livgardens Musikkorps den nye “Kong Frederik X’s Honnørmarch” komponeret af David M.A.P Palmquist
Læs nærmere om marchen på kongehusets hjemmeside og se video fra uropførelsen


Bliv ven med musikkorpset
Livgardens Musikkorps har en støtteforening: Livgardens Musikkorps’ Venner. Medlemmerne har vi stor glæde af, bl.a. som frivilligt hjælpekorps ved vores koncerter. Derudover kan vennerne møde musikerne og deltage i særarrangementer.
Festkoncert i Odense

Dirigenten Børge Wagner har valgt Livgardens Musikkorps til fejringen af sin 80 års fødselsdag – efter sigende fordi han har haft bedst samarbejde med os gennem sin karriere – en stor ros, som vi takker meget for!
Nu fylder han 80 år, hvilket fejres med en festkoncert i Odenses Carl Nielsen Sal i Koncerthuset den 3/3 kl. 15. Her vil Børge Wagner dirigere Musikkorpset i et flot og afvekslende program. De tre strålende solister, Dario Campeotto, Annette Heick og Kiki Brandt, kan høres med hver sine kendte og elskede sange: Dario synger “Angelique”, Annette synger “Gabrielas Sång”, og Kiki synger “Vilja Lied” – bare for at nævne et par. Livgardens Musikkorps får fingrene på gled i bl.a. Fini Henriques’ sprudlende “Livsglædens Dans”.
Det er ikke ofte, at Livgardens Musikkorps gæster Fyn, så benyt denne chance for at opleve dem i virkeligheden. Overskuddet af billetsalget går efter Børge Wagners ønske til Odenses Militærhistorisk Samling og til Veteranhjemmet.
Se mere under Kommende Koncerter.

Børge Wagner foran Livgardens Musikkorps, Rosenborg 2016
Kongemarcher på nettet
En nationalskat, de kongelige marcher, er kommet på nettet. Læs om marcherne, download noderne gratis og se videoerne.
The royal marches: watch the videos, download the sheet music.
Se vores galleri
Livgardens musikkorps er en stor visuel oplevelse.

VERDENS ÆLDSTE HARMONIORKESTER
Vi er 367 år gamle
Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev oprettet samtidigt med Livgarden den 30. juni 1658 af Frederik III i de urolige tider under svenskekrigene.
Fløjter og trommer var med fra starten og var med på slagmarken, hvor de blev brugt til at give signaler til soldaterne. Musikerne blev snart efter flere og flere og spillede også til hoffets fester.
MUSIKKORPSETS ARBEJDSOPGAVER
Kongehusets husorkester
Livgardens Musikkorps kaldes populært for “Kongehusets Husorkester”. Det er vi stolte af. Vi leverer musik af enhver slags ved Kongehusets store fester, ved statsbesøg og tafler.
En mindst lige så betydningsfuld opgave er de berømte vagtparader gennem København, når regenten opholder sig på Amalienborg – eller lejlighedsvis ved slottene i Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg. Vi sætter en ære i at gøre det så flot som muligt.
Derudover bygger vi bro mellem folk med vores musik landet over. Det passer med Livgardens motto, “Pro rege et grege” – “For konge og folk”.
